Kidnappet rumæner er blevet løsladt efter otte år
En rumænsk sikkerhedsofficer blev kidnappet i 2015 af en islamistisk gruppe med tilknytning til al-Qaeda.
En rumænsk sikkerhedsofficer, som blev kidnappet fra et mineprojekt i Burkina Faso i Vestafrika tilbage i 2015, er blevet befriet og sikkert returneret til Rumænien.
Det siger det rumænske udenrigsministerium onsdag ifølge Reuters og AFP.
Iulian Ghergut var 39 år, da han blev kidnappet af maskerede mænd i det nordlige Burkina Faso tæt ved grænsen til Mali.
Den islamistiske gruppe al-Mourabitoun, der er tilknyttet al-Qaeda, tog senere ansvaret for kidnapningen.
- Han er blevet løsladt og er nu i sikkerhed på rumænsk jord, lyder det fra Rumæniens udenrigsministerium i en pressemeddelelse, skriver AFP.
Her takker ministeriet "alle udenlandske partnere, især marokkanske myndigheder for den vigtige støtte, der er givet i forbindelse med at løse denne ekstremt komplicerede sag".
Den rumænske præsident Klaus Iohannis takker også de rumænske myndigheder og andre "partnere" for deres indsats på det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.
Gherguts mor siger til det rumænske medie Digi 24, at efter hun hørte nyheden, havde hun lyst til at "gå til Bukarest bare for at se ham".
- Efter otte år havde vi ingen håb for at se ham igen. Men vi er glade for, at han nu kommer hjem, og det er det, der betyder noget, siger Gherguts bror Emilian.
Ghergut er ifølge AFP formentlig den sidste vestlige gidsel i Afrikas problemfyldte Sahel-region.
I maj blev den 88-årige australske mand Kenneth Elliot også løsladt efter mere end syv års fangenskab.
Elliot og hans kone blev kidnappet i januar 2016, hvor hans kone blev løsladt efter tre uger.
Olivier Dubois, en fransk journalist, og en amerikansk nødhjælpsarbejder, Jeffery Woodke, kidnappet i 2021 og 2016, blev løsladt i marts, skriver AFP.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde