Kilde: 18 gidseltagere er dræbt
Algeriske sikkerhedsstyrker har dræbt 18 af gidseltagerne på et gasanlæg i det østlige Algeriet, oplyser en sikkerhedskilde i det nordafrikanske land.
Det skete torsdag under militærets angreb på den islamistiske gruppe, der havde taget hundredvis af udenlandske og algeriske ansatte som gidsler.
- 18 terrorister blev dræbt i går, siger kilden til nyhedsbureauet AFP.
Han tilføjer, at over 30 islamister stod bag angrebet på gasanlægget, der drives af britiske BP, norske Statoil og det algeriske selskab Sonatrach.
Tidligere har andre kilder meddelt, at 11 islamister blev dræbt under torsdagens militæraktion.
Samtidig er omkring 30 gidsler blevet dræbt, oplyste en sikkerhedskilde torsdag.
Ingen af disse tabstal er bekræftet fra officielt hold.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned