Kilde: Der er enighed om hovedpunkter ved møde i Saudi-Arabien
Saudi-Arabien er i denne weekend vært for et møde blandt 42 lande, hvor en fredelig løsning på krigen i Ukraine er på dagsordenen. (Arkivfoto). Foto: Huseyin Aldemir/Reuters
Der er ikke kommet en endelig erklæring fra fredsmøde om Ukraine i Saudi-Arabien, hvor Kina deltog aktivt.
Lørdag har Saudi-Arabien været vært for den første dag af et todages møde om en fredelig løsning på krigen i Ukraine.
Førstedagen sluttede lørdag aften efter adskillige timer med erklæringer fra de forskellige landes delegation og en langvarig lukket diskussion, siger deltagerne.
Som ventet er der ikke blevet udsendt en endelig erklæring fra mødet, men en europæisk kilde siger, at der er enighed om hovedpointer.
Blandt de pointer er, at respekt for Ukraines "territoriale integritet og suverænitet" bør være "centralt for enhver fredsaftale".
Arrangørerne er lykkes med at sikre deltagelse fra alle de indflydelsesrige Briks-lande på nær Rusland. Altså var repræsentanter fra både Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika til stede på mødet.
Ifølge den europæiske kilde deltog Kina aktivt, og landet er positiv i forhold til at mødes igen.
Lederen af Brasiliens delegation, udenrigspolitisk rådgiver, Celso Amorim, brugte sine forberedte bemærkninger på at understrege, at "enhver ægte forhandling må inkludere alle parter" herunder Rusland.
Det fremgår af en udskrift af hans bemærkningen.
- Selv om Ukraine er det største offer, hvis vi virkelig vil have fred, er vi nødt til at involvere Moskva i denne proces på en eller anden måde.
En fransk diplomatkilde siger, at "indsatserne nærmer sig hinanden for at skabe forholdende for en gyldig forhandling".
- Skaber dagens møde de forhold? Helt sikkert ikke. Det er en langvarig indsats.
Mødet i Jeddah kommer efter et lignende møde i København i juni, der var uformelt, men som heller ikke tilvejebragte en endelig erklæring.
Diplomater siger, at mødet, der er arrangeret af Ukraine, har til formål at engagere end række lande i debatter om en vej mod fred. Der er især fokus på medlemmer af Briks, der har haft en mere neutral tilgang til krigen i kontrast til vestlige lande.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger i en videotale, at 42 lande er repræsenteret i Jeddah, og at den ukrainske delegation arbejder for en fredsplan med ti punkter.
Planen indeholder blandt andet et krav om, at russiske styrker skal trække sig helt fra ukrainske territorie.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker