Kilde: FBI efterforsker dødsbrand på dykkerbåd
I Santa Barbara, Californien, blev der tændt lys for ofrene i bådbranden. Her omkom 33 passagerer, der skulle på dykkertur, og et besætningsmedlem. Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix
Mario Tama/Ritzau Scanpix
34 mennesker omkom sidste uge i bådbrand i Californien. Kontorer tilhørende bådens ejere er blevet ransaget.
Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har indledt en kriminalefterforskning af en bådbrand i Californien, som med 34 døde er en af statens største maritime katastrofer.
Det fortæller en anonym kilde inden for retssystemet.
Efterforskningen fortsætter, mens dykkere har måttet udskyde forsøget på at hæve båden på grund af vejrmæssige udfordringer.
- Vi foretager en fælles efterforskning. På nuværende tidspunkt er ingen blevet sigtet for noget kriminelt, fortæller den anonyme kilde til nyhedsbureauet Reuters.
Efterforskere på både lokalt og føderalt niveau har foretaget ransagninger af kontorerne tilhørende bådens ejer og to andre både, der tilhører firmaet.
Båden, "The Conception", gik op i flammer cirka klokken 3.15 om morgenen lokal tid den 2. september.
Et medlem af besætningen og 33 passagerer, som sov under dækket, omkom i branden, mens båden sank ud for Santa Cruz Island.
De fem overlevende besætningsmedlemmer var på dækket, da branden brød ud. De har fortalt efterforskere, at de voldsomme flammer gjorde det umuligt for dem at komme ned til sovesalen.
Ofrene for branden er angiveligt døde af røgforgiftning.
Efterforskere har nægtet at fortælle, hvad de har søgt efter under ransagningerne af de to både og kontorerne tilhørende bådens ejer.
En af de andre både, "The Vision", skulle angiveligt minde meget om "The Conception".
Avisen The Los Angeles Times har berettet, at efterforskningen skulle dreje sig om mulige sikkerhedsbrister på "The Conception".
Det skulle blandt andet handle om en manglende nattevagt og manglende oplæring af besætningsmedlemmerne i nødsituationer.
De overlevende besætningsmedlemmer har fortalt efterforskerne, at de ikke hørte røgalarmerne, før de vågnede og kunne se flammer fra under dækket.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde