Kilde: USA vil vende Venezuelas militær væk fra Maduro
USA's vicepræsident, Mike Pence, vil tirsdag lange ud efter præsident Maduro og tilbyde militæret nye "gulerødder" for i stedet at slutte sig til oppositionsleder Juan Guaidó. Det fortæller en anonym højtstående embedsmand. (Arkivfoto). Foto: Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
USA's vicepræsident vil i en tale tirsdag tilbyde Venezuelas militær incitamenter til at vende Maduro ryggen.
USA's vicepræsident, Mike Pence, vil tirsdag tilbyde militæret i Venezuela nye incitamenter til at vende præsident Nicolas Maduro ryggen.
Det oplyser en anonym højtstående embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters.
Mike Pence vil i en tale klokken 15.25 lokal tid - klokken 21.25 dansk tid - fra udenrigsministeriet komme med en række amerikanske tiltag som svar på den seneste uges uroligheder i Venezuela.
USA vil blandt andet indføre sanktioner mod 25 dommere ved landets højesteret, vil advarslen fra Pence lyde.
Derunder vil USA tilbyde assistance til personer, der er flygtet fra Venezuela. Og derudover vil USA tilbyde en økonomisk nødhjælpspakke som svar på et fremtidigt magtskifte.
USA er blandt cirka 50 lande, der støtter oppositionslederen i Venezuela, Juan Guaidó, som i januar erklærede sig som midlertidig præsident i landet. Han anklagede Maduro for valgfusk ved præsidentvalget i maj 2018.
Mike Pences tale vil være den første amerikanske kommentar på situationen i Venezuela, siden urolighederne den seneste uge udviklede sig blodigt.
Fem personer blev dræbt, og 223 blev anholdt under voldelige sammenstød mellem demonstranter og militæret.
Guaidó har beskrevet de seneste protester som "den afsluttende fase" i bestræbelserne på at vælte Maduro.
Men indtil videre har Maduro holdt stand og fastholdt støtten fra landets magtfulde militær.
Mike Pence vil derfor tilbyde nye "gulerødder" til militæret, oplyser den højtstående embedsmand.
- Han vil vise, hvor mulighederne ligger, hvis folk gør det rigtige og rykker sig fremad, siger han.
Derudover vil han fremlægge en plan for ny økonomisk hjælp til det hårdt inflationsramte Venezuela. Den kan træde i kraft så snart, Maduro ikke længere sidder på magten, tilføjer kilden.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker