Kilder: Betjent er død af knivstik ved Pentagon
Politi patruljerer i området omkring Pentagon, hvor der en overgang var meldinger om, at en bevæbnet person var på fri fod. Skyderi fik ordensmagten til at lukke forsvarsministeriet ned i omkring halvanden time. Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Området omkring USA's forsvarsministerium var tirsdag lukket ned efter meldinger om skyderi.
En politimand er død, efter at han blev stukket ned udenfor det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, tirsdag.
Det siger kilder til nyhedsbureauet AP.
Gerningsmanden skal være blevet skudt af politiet. Der er ikke umiddelbart flere oplysninger om vedkommendes tilstand.
Pentagon blev lukket ned i omkring halvanden time tirsdag morgen lokal tid, efter at der var affyret skud tæt ved bygningens indgang.
Oplysningen om betjentens død er ikke officielt bekræftet.
Den særlige politistyrke, der sørger for sikkerheden ved Pentagon, har heller ikke bekræftet, at der har været et skyderi.
Politiet har blot skrevet på Twitter, at ministeriet var lukket ned på grund af en "hændelse", og at det er åbnet igen.
Pentagon ventes at komme med yderligere oplysninger på en pressekonference senere tirsdag.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker