Kilder: Embedsmænd fra Beiruts havn sættes i husarrest
Ødelagt kornsilo og udbrændt båd i Beiruts havn dagen efter en voldsom eksplosion rystede Libanons hovedstad. Libanons regering har besluttet, at ledende embedsmænd fra havnemyndighederne, som har haft ansvar for lagre og for kontrollen af dem siden 2014, skal i husarrest. Foto: Str/Ritzau Scanpix
str/Ritzau Scanpix
Ifølge anonyuPersoner, som har haft ansvar for lagre i Beiruts havn og for kontrollen af dem skal i husarrest.
Libanons regering har besluttet, at ledende embedsmænd fra havnemyndighederne, som har haft ansvar for lagre og for kontrollen af dem siden 2014, skal i husarrest.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til oplysninger fra anonyme regeringskilder.
Den libanesiske hær vil have ansvaret for dem, der sættes i husarrest, indtil ansvar og skyld for eksplosionen i Beirut er placeret.
Det står ikke klart, hvor mange embedsmænd der er omfattet af beslutningen, ligesom det er uklart, hvor højt placeret de skal have været.
Libanons premierminister, Hassan Diab, vil have alle oplysninger frem om det "farlige" lager, der har ligget på havnen i Beirut siden 2014.
Det sagde han tirsdag aften om den voldsomme eksplosion, som har rystet den libanesiske hovedstad.
Landets sikkerhedschef, Abbas Ibrahim, har ifølge nyhedsbureauet AFP oplyst, at der blev opbevaret konfiskerede eksplosive materialer i en lagerbygning ved havnen i Beirut.
Det var i alt 2750 ton ammoniumnitrat, som eksploderede i en eller flere lagerbygninger på havnen i Beirut, har Libanons præsident, Michel Aoun, skrevet i et tweet.
Præsidenten betegner det som "uacceptabelt", at der ingen sikkerhedsforanstaltninger var med lageret, og de ansvarlige vil blive straffet "hårdest muligt", skrev han.
Den store mængde af kemikaliet havde været opbevaret i bygningen i seks år.
Ammoniumnitrat anvendes primært til at lave gødning, men kan også bruges til fremstilling af sprængstoffer.
Mindst 100 mennesker blev dræbt under eksplosionen tirsdag eftermiddag. Libanesisk Røde Kors har oplyst, at cirka 4000 mennesker er såret.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker