Kilder: Löfven må opgive at danne regering
Kilder siger til radioavis, at Löfven vil fortælle talman, at der ikke er forudsætning for S-ledet regering.
Statsminister Stefan Löfven må opgive at danne en regering under Socialdemokraternas ledelse. Det oplyser kilder til den svenske radioavis, Ekot.
Det vil Löfven fortælle talmannen, Andreas Norlén, den politisk udnævnte undersøger, når han møder ham mandag formiddag.
Han vil forklare, at der ikke er forudsætninger for at danne en S-ledet regering, siger kilderne.
Löfven har afsøgt muligheden for en regering på tværs af de to store blokke i svensk politik.
Det vil sige at søge et samarbejde med Liberalerna og Centerpartiet. De to borgerlige partier har nægtet ethvert samarbejde med den store vinder ved efterårets valg, det nationalkonservative Sverigedemokraterna.
De borgerlige partier kan ikke alene sikre sig et flertal, medmindre de indvilger i at samarbejde med Sverigedemokraterna.
Talmannen skal derfor nu overveje, hvem der skal gøre forsøget på at danne regering.
DR's søsterkanal SVT siger, at det meget muligt kan blive det konservative Moderaternas formand, Ulf Kristersson, selv om han tidligere uden held har haft opgaven. Men for at speede processen op kan talmannen bede om, at Kristerssons alternativ hurtigt afprøves i Riksdagen ved en afstemning.
Centerpartiets leder, Annie Lööf, kan også være en mulig undersøger. Hun spiller en meget afgørende rolle i hele forhandlingsprocessen.
Men hun har tidligere afvist, at hun selv skulle have noget ønske om at blive statsminister.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde