Et officielt foto fra tirsdagens møde, der er offentliggjort af Ruslands udenrigsministerium, viser en amerikansk og en russisk delegation - hvor Rusland efter års isolation er tilbage ved forhandlingsbordet. Fra venstre er det USA's Mellemøstudsending, Steve Witkoff, udenrigsminister Marco Rubio, national sikkerhedsrådgiver Mike Waltz, Saudi-Arabiens udenrigsminister prins Faisal bin Farhan al-Saud, national sikkerhedsrådgiver Mosaad bin Mohammad al-Aiban, den russiske regerings udenrigspolitiske rådgiver Jurij Usjakov og Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov. Foto: -/Ritzau Scanpix
Rusland og USA vil efter møde nedsætte grupper, der skal finde løsning på konflikt i Ukraine.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Mødet mellem en amerikansk og en russisk delegation i Saudi-Arabien har mundet ud i et rammeværk for fortsatte forhandlinger om at afslutte krigen i Ukraine.
Flere diplomatiske kilder siger til den amerikanske tv-station Fox News, at et vigtigt punkt er at presse Ukraine til at holde valg.
Både USA og Rusland mener, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kun har små chancer for at opnå genvalg, rapporterer Fox News.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, er overbevist om, at en anden kandidat end Zelenskyj vil være "mere fleksibel og klar til forhandlinger og indrømmelser", meddeler diplomatiske kilder ifølge Fox News.
Det republikanske kongresmedlem Brian Fitzpatrick, som er formand for et Ukraine-udvalg i Repræsentanternes Hus, mener, at det for Putin kun handler om at få indsat en Rusland-tro mand på præsidentposten i Ukraine.
Annonce
- Putin beder nu om nyvalg i Ukraine, holdt på en bestemt måde som han kan udøve indflydelse på, så han kan indsætte en marionet og opnå det, han ikke kunne opnå militært, skriver Fitzpatrick på X.
- Godt forsøgt, Vladimir. Prøv at holde et frit og fair valg i dit eget land først uden at fængsle dine modstandere.
Putin is now asking for a new election in Ukraine, conducted in a specific manner that he can influence, so that he can install his puppet and accomplish that which he couldn’t militarily. Nice try, Vladimir. Try holding a free and fair election in your own country first…
Det omkring fire og en halv time lange møde sluttede tirsdag eftermiddag dansk tid.
Delegationerne er blandt andet enige om at nedsætte grupper, som skal samarbejde om at finde en løsning på konflikten i Ukraine.
Målet er at finde en løsning, der er holdbar og acceptabel for alle parter, siger Tammy Bruce, talskvinde for det amerikanske udenrigsministerium.
Ukraine har ikke været inviteret til mødet i Riyadh, som varede omkring fire og en halv time.
Præsident Zelenskyj har rettet en fornyet kritik af, at USA og Rusland taler "om Ukraine uden Ukraine", og at det sker "bag ryggen" på ukrainerne.
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, mener derimod, at det var en god samtale i Riyadh tirsdag.
- Samtalen var i mine øjne meget nyttig. Vi lyttede til hinanden, og jeg har grund til at tro, at den amerikanske side i højere grad forstår vores position, siger han.
Foruden Lavrov deltog også den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, og flere rådgivere.
Annonce
Der blev på mødet diskuteret mulige rammer for et møde mellem Ruslands præsident Putin og hans amerikanske modpart, Donald Trump.
Der er dog ikke kommet nogen aftale på plads.
Mødet i Riyadh har vakt opsigt i Europa. Særligt fordi hverken EU eller Ukraine er inviteret.
Både EU og Ukraine har sagt, at der kun kan findes en varig løsning, hvis europæiske parter sidder med ved forhandlingsbordet.
Efter mødet i Saudi-Arabien lyder det fra USA's udenrigsminister, at EU på et tidspunkt vil blive involveret.
Der er ingen, der er ved at blive kørt ud på et sidespor, siger Marco Rubio.
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov (til højre), og Jurij Usjakov, der er udenrigspolitisk rådgiver for Putin har tirsdag mødtes med en amerikansk delegation i Saudi-Arabien. Foto: Evelyn Hockstein/Reuters
Foruden et samarbejde om at gøre en ende på krigen i Ukraine har den russiske og amerikanske delegation også talt om samarbejde i en bredere forstand.
USA og Rusland vil arbejde hen mod en normalisering af deres forhold, siger talskvinden Tammy Bruce.
Seneste artikler
Betjente mødt af spyt og skældsord
Sidste bil har passeret den gamle Storstrømsbro
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Jubel og glædestårer: Alle billederne fra bronzefejringen
Her er regeringens 21 ministre
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Spor blokeret på motorvej
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Kunde angreb ansatte i supermarked