Nordkoreas ledende kommunistiske parti samles til et møde i september for at vælge nye ledere, rapporterer landets statslige medier.
Mødet afholdes for vælge "partiets ledende organ", skriver det nordkoreanske KCNA.
Det er kun tredje gang siden Nordkoreas oprettelse i 1948, at der bliver afholdt et sådant møde i det kommunistiske parti. Det ventes, at landets leder Kim Jong-il vil udnævne sin søn som politisk efterfølger.
- Vi står nu over for de hellige revolutionære opgaver med at udvikle WPK (kommunistpartiet, red.)... til Kim Il-Sung (tidligere leder, red.) evige strålende parti og videre øge dets militære funktion og rolle for at glorificere landet som en rig og magtfuld socialistisk nation, skriver KCNA.
Kim Yeon-Chul, professor ved Inje universitetet i Sydkorea, siger, at det kommunistiske parti har haft møde mellem partipræsentanter en gang i 1950'erne og en gang i 1960'erne.
- Gennem denne konference vil Nordkorea sandsynligvis give Kim Jong-un officiel status af at være arving (til faderen Kim Jong-ils post, red.), siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde