Det kommunistiske parti i Nordkorea har udskudt starten på det største politiske møde i 30 år på grund af helbredsproblemer hos landets diktator Kim Jong-il, rapporterer den sydkoreanske tv-station YTN.
Lederens problemer er dog ikke alvorlige nok til at mødet bliver aflyst. Kim blev angiveligt ramt af et slagtilfælde i 2008.
Det sjældne politiske møde skulle tilsyneladende være rammen om en række forberedelser til at finde arvtageren til diktatoren.
Analytikere siger, at Kims yngste søn, Kim Jong-un, med stor sandsynlighed får en officiel titel ved den politiske sammenkomst.
En kilde fra den sydkoreanske efterretningstjeneste siger til YTN, at han er klar over, at Kims helbred er blevet forværret, efter han i august besøgte Kina.
Analytikere mener, at Kims tur til Kina var et forsøg på at samle opbakning til sine planer for en eventuel efterfølger.
Partimødet skulle efter planen have været overstået inden den 15. september.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker