Kim Jong-un besøger drivhus og vandfald før møde med Trump
Mandag greb Kim Jong-un chancen under et sjældent udlandsbesøg. Han vandrede rundt i Gardens by the Bay i Singapore, hvor man kan se verdens største glasdrivhus og det største indendørs vandfald. Foto: Edgar Su/Reuters
Edgar Su/Reuters
Tirsdag mødes Kim Jong-un og Donald Trump, og mandag har Kim Jong-un leget turist i mødebyen Singapore.
Nordkoreas leder er yderst sjældent i udlandet, og han rejser i hvert fald ikke så meget som den amerikanske præsident.
Mandag har Kim Jong-un været turist i Singapore, hvor han tirsdag morgen lokal tid mødes med USA's præsident, Donald Trump.
De to skal tale sammen på en ferieø i Singapore, efter at det historiske møde med de store internationale forventninger er blevet aflyst og siden bekræftet igen.
Kim menes at have opholdt sig på sit hotel, siden han søndag blev modtaget af premierminister Lee Hsien Loong.
Den nordkoreanske leder blev sent mandag set smilende, da han gik ud til sin ventende limousine.
Kim Jong-un, som er uddannet i Schweiz, har ikke forladt sit land siden 2011 - bortset fra besøg i Kina og kortvarigt på den sydkoreanske side af grænsen til Sydkorea.
Mandag greb han så chancen for at se noget nyt. Han besøgte en park med futuristiske installationer - Gardens by the Bay - i Singapore. Her kan man se verdens største glasdrivhus og det største indendørs vandfald.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker