Kim Kardashian skal vidne i Paris om ni år gammelt røveri
Kim Kardashian blev udsat for et røveri i Paris i 2016. Hendes advokat oplyser, at hun i april skal vidne i retssagen, hvor den franske domstol sigter seks personer for røveriet. (Arkivfoto). Foto: Mario Anzuoni/Reuters
I 2016 blev Kim Kardashian udsat for røveri i Paris. Myndighederne har tiltalt seks personer for handlingen.
Kim Kardashian skal vidne ved en retssag i Paris om det røveri, hun blev udsat for i 2016.
Det skriver nyhedsbureauet TT, at Kim Kardashians advokat siger til nyhedsbureauet AFP.
Seks personer er tiltalt ved en fransk domstol for røveriet i oktober 2016, da maskerede mænd brød ind i Kim Kardashians lejlighed i Paris og stjal smykker for omkring 59 millioner kroner.
Hun fik blandt andet stjålet en diamantring, hun havde fået fra sin daværende mand Kanye West.
Kim Kardashian har tidligere udtalt sig om røveriet. Hun har fortalt, at hun blev bundet og låst inde på badeværelset i lejligheden.
Hun har også fortalt, at hun troede, at hun ikke ville overleve natten. Hun slap uden fysiske skader.
Retssagen mod de seks sigtede personer finder sted fra den 28. april i Paris. Det er her, Kim Kardashian skal vidne.
En 60-årig mand er identificeret som bagmanden bag juveltyveriet, og i alt er ti personer blevet anklaget for at have været involveret.
I første omgang blev 17 personer mistænkt og anholdt i sagen.
Retssagen, som begynder i slutningen af april, involverer kun de seks tiltalte personer.
Gerningsmændene var angiveligt iklædt politiuniformer, da de brød ind i lejligheden. Kim Kardashian var alene i lejligheden.
Kort inden røveriet havde Kim Kardashian lagt et billede på Instagram, hvor hun viste, at hun deltog i den franske modeuge.
Siden sit gennembrud som realitystjerne i 2007 har Kim Kardashian opbygget en stor formue i skønhedsindustrien. Hun er i øjeblikket 1,7 milliarder dollar værd ifølge Forbes.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker