Senatet godkendte tirsdag en lov, der giver USA mulighed for at pålægge varer fremstillet i Kina en særskat. Loven er en udløber af den langvarige uenighed mellem de to lande om Kinas valutakurspolitik.
Det kontroversielle forslag blev vedtaget med 63 mod 35 stemmer til trods for advarsler både fra Kina og Det Hvide Hus. Det er uklart, hvilken skæbne lovforslaget vil lide i Repræsentanternes Hus.
Reaktionen fra Beijing lod ikke vente længe på sig efter afstemningen i Senatet. Der er tale om en klar overtrædelse af verdenshandelsorganisationen WTO's regler, og nærmest en invitation til handelskrig, lød det fra Kina.
- Det er et alvorligt brud på WTO-reglerne, og forslaget kan ikke i sig selv løse USA's egne problemer med økonomien og beskæftigelsen, siger en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium.
USA har længe været frustreret over Kinas politik på valutaområdet, og mener landet manipulerer med kursen på yuan for at give eksportvirksomhederne et fortrin i USA.
Den enorme amerikanske import af kinesiske varer kan aflæses i et stort handelsunderskud i samhandlen mellem de to lande.
Amerikanske kritikere af lovforslaget peger på, at en styrket kurs for yuan bare vil udløse en øget produktion i lande som Vietnam og Malaysia, og ikke skabe flere arbejdspladser i USA.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned