Flere ledende kinesiske oppositionsledere er anholdt lørdag og søndag, efter at de via internettet har opfordret deres landsmænd til at gennemføre en "Jasmin-revolution" som den, der er i gang i arabiske og mellemøstlige lande.
Det siger menneskeretsforkæmpere i hovedstaden, Beijing.
Op til 15 oppositionsledere skal være anholdt i løbet af weekenden, mens en landsdækkende mobilisering øjensynlig er i gang for kæmpe for demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder.
- Vi opfordrer fyrede medarbejdere og ofre for undertrykkelse til at deltage i demonstrationer og råbe slogans for at få frihed, demokrati og politiske reformer, hedder en opfordring på en internetside.
Lignende opfordringer kunne ses på andre netsider. Der opfordres til demonstrationer i storbyer som Beijing, Shanghai, Guangzhou.
"Vi ønsker mad", "vi ønsker arbejde", "vi ønsker retfærdighed" og "længe leve demokrati", var blot nogle af de opfordringer, der kunne læses på netsiderne.
Aktivister siger, at myndighederne tilsyneladende overvåger kommunikationen på internettet, eftersom politi mødte talstærkt op på en plads i Beijing, hvor aktivister blev opfordret til at mødes søndag.
I indkøbscentret Wangfujing i Beijing centrum blev demonstranter mødt af et massiv politiopbud, og flere demonstranter blev ført bort, siger øjenvidner.
Der er dog tvivl om, hvorvidt opfordringerne til protesterne er koordineret. Flere ledende menneskeretsforkæmper siger, at det er uklart, hvem der står bag.
- Men politiets massive tilstedeværelse viser, at myndighederne tager opfordringerne meget alvorligt, siger Li Jinsong, en ledende advokat for menneskeretsgrupper.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker