Kina efterlever kravet om sanktioner mod Nordkorea
Nordkorea bliver straffet på pengepungen af Kina, som reaktion på flere affyrede missiler i juli.
Kina efterlever de nyligt vedtagne sanktioner i FN's Sikkerhedsråd mod Nordkorea.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Kinas erhvervsministerium mandag udstedt et forbud mod import af kul, jernmalm, blykoncentrater og blymalm samt fisk og skaldyr fra Nordkorea.
Forbuddet træder i kraft tirsdag.
Som Nordkoreas suverænt største handelspartner og mest betydningsfulde allierede anses Kina for at have særlige forudsætninger for at påvirke styret i Pyongyang.
Derfor har det været ventet med spænding, om Kina vil følge beslutningen i FN's Sikkerhedsråd i starten af august og skærpe sanktionerne mod Nordkorea.
Sanktionerne kan betyde, at Nordkoreas årlige eksportindtægter på tre milliarder dollar beskæres med en tredjedel.
Det har fået Kina til at frygte en økonomisk kollaps i landet, der kan skabe massive flygtningestrømme.
USA har foreslået sanktionerne i sikkerhedsrådet. De sætter også en grænse for, hvor mange nordkoreanere der må arbejde i udlandet.
Resolutionen er en reaktion på Nordkoreas to seneste prøveaffyringer af langtrækkende raketter.
Siden prøveaffyringen er ordvekslingen mellem USA og Nordkorea eskaleret.
Nordkorea har blandt andet beskyldt USA og Sydkorea for at øge spændingerne på den koreanske halvø med fælles militærøvelser.
Nordkorea har også selv advaret USA gentagne gange om, at man ikke vil holde sig tilbage fra at angribe landet.
Det fik i sidste uge den amerikanske præsident, Donald Trump, til at advarede Nordkorea om, at landet vil blive mødt med alskens ulykker, hvis det fortsætter med at provokere USA.
Nordkorea har siden 2006 været ramt af FN-sanktioner som reaktion på, at landet forsøger at fremstille langtrækkende raketter og atombomber.
Regimet har foretaget fem atomprøvesprængninger og prøveaffyret fire langtrækkende raketter.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker