Kina er i fuld gang med historisk oprustning af sit atomarsenal

En tredje atomsupermagt er på vej. Kina er i gang med sin største udvidelse af sit atomarsenal nogensinde. Og det går stærkt.

I dag har Kina omkring 410 atomsprænghoveder ifølge The Federation of American Scientists (FAS), som er en forskningsorganisationen med fokus på atomvåben og sikkerhed.

Et lille antal sammenlignet med USA og Rusland, der menes at have over 11.000 tilsammen.

Men i 2035 kan Kinas antal være steget til 1500 atomsprænghoveder, forudser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i en rapport.

Atomsprænghoveder er granater med atomsprængladninger, som kan være monteret på for eksempel et missil eller en raket. Globalt er der omkring 12.500 af slagsen, hvoraf langt størstedelen altså er i USA og Rusland.

- I 2030'erne vil USA for første gang i historien stå over for to store atommagter som strategiske konkurrenter og mulige modstandere, hedder det i Pentagon-rapporten fra november ifølge New York Times.

Kina har siden landets første atomtest i 1964 virket godt tilfreds med at have et beskedent atomarsenal.

Men de senere år under præsident Xi Jinping er landet begyndt på en enorm modernisering af militæret.

En modernisering, som inkluderer opgraderingen af atomvåben, så de ikke kun kan bruges som forsvar, men også til modangreb.

- Kina virker til ikke længere at være tilfreds med bare at have et par hundrede atomvåben for at sørge for sin sikkerhed, siger Matt Korda, som forsker i atomvåben ved FAS, til AFP.

David Logan, lektor ved US Naval War College, supplerer:

- Kina er i gang med den største udvidelse og modernisering af landets nukleare styrker i landets historie, siger han til AFP.

Udviklingen går ikke ubemærket hen i USA, hvor de øverste militære rådgivere i sidste måned fortalte Kongressen om situationen.

- Vi vil formentlig ikke være i stand til at gøre noget for at stoppe, forsinke, forstyrre, forbyde eller ødelægge det kinesiske program for atomudvikling, som gælder for de næste 10-20 år, sagde formand for rådgiverne, general Mark Milley.

Det er store forandringer, der er undervejs i Kina, siger Eric Heginbotham. Han er forsker ved Center for Internationale Studier ved universitet MIT i USA.

Det er ikke uden betydning, at en tredje atomsupermagt er ved at blive en realitet, forklarer han.

- Det vil markere første gang i historien, hvor de store atommagter skal have øje for ikke én atomkonkurrent, men to.

- Det vil påvirke atomplanlægning og stabiliteten overalt, siger han.

USA udtrykker bekymring for udviklingen, men menes at være en medvirkende årsag til, at Kina skruer op for sit atomarsenal.

Spændingerne mellem USA og Kina har i længere tid været tiltagende. Og det er med et øje på mulige fremtidige konflikter med USA, at Kina udbygger og moderniserer på atomområdet, vurderer flere fagkyndige.

Kina har understreget, at landet holder sin atomstyrke på "det laveste niveau, der er påkrævet for den nationale sikkerhed".

Præsident Xi sagde sidste måned i en fælleserklæring med Ruslands Vladimir Putin, at en atomkrig "aldrig må bryde ud".

/ritzau/AFP