Kina forsvarer håndteringen af sagen mod en britisk mand, som er henrettet for narkosmugleri - uden dog at bekræfte, at dødsdommen er eksekveret.
Den britiske premierminister, Gordon Brown, bekendtgjorde tidligere henrettelsen af briten Akmal Shaikh og erklærede sig "oprørt og skuffet". Den 53-årige Shaikh er far til tre og er ifølge støtter maniodepressiv.
- En britisk borger blev dømt til døden for narkosmugleri. Det var en uafhængig strafferetssag. Det kinesiske retsvæsen har håndteret det helt i overensstemmelse med loven, siger Jiang Yu, talskvinde i det kinesiske udenrigsministerium.
- Kina har fuldt ud beskyttet den tiltaltes ret til at forsvare sig.
Da hun bliver spurgt om en bekræftelse på, om henrettelsen af Shaikh er udført, henviser Jiang til den regionale regering i Xinjiang i det vestlige Kina, hvor sagen finder sted.
Opringninger til den regionale regering i Xinjiang bliver ikke umiddelbart besvaret.
Jiang siger om Gordon Browns kommentar: - Vi udtrykker stærk misnøje og modstand over for de britiske beskyldninger. Vi håber, at det ikke på unødvendig måde påvirker kinesisk-britiske relationer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker