Kina fortsætter nultolerance: Hundredtusinder får udgangsforbud
Sikkerhedsarbejdere i beskyttelsesdragter desinficerer grøntsager i beboelsesområde i Xi'an,hvor 13 millioner har fået ordre til at holde sig indendørs. Foto: Tao Ming/Ritzau Scanpix
Tao Ming/Ritzau Scanpix
Kina reagerer med restriktioner over for hvert eneste smitteudbrud. Senest tirsdag i storbyen Yan'an.
Kina indførte tirsdag udgangsforbund for yderligere hundredtusinder af indbyggere i mange dele af storbyen Yan'an. Det sker i et forsøg på at forhindre en forværring af coronasmitte i landet.
Selv om Kina er langt mindre ramt af pandemien end mange andre lande, så har styret i Beijing ikke slækket på den officielle strategi om "nul covid".
Kina reagerer med drastiske tiltag over for hvert eneste smitteudbrud, og der er i praksis noget nær den erklærede nultolerance. I den sydlige by Dongxing fik 200.000 mennesker tirsdag i sidste uge ordre til at isolere sig hjemme, efter at et enkelt smittetilfælde var blevet registreret.
De hundredtusinder af indbyggere har ligesom 13 millioner mennesker i storbyen Xi'an fået besked på at blive indendørs.
- Jeg er ved at sulte ihjel, skriver en indbygger i Xi'an i denne uge på den Twitter-agtige Weibo-platform.
- Der er ingen mad, og jeg får ikke lov til at forlade det bygningskompleks, som jeg bor i. Jeg er ved at løbe tør for nudler...hjælp mig, hedder det i et Weibo-indlæg i Xi'an, hvor mange klager på sociale medier over restriktionerne.
Det er kun tilladt, at én person fra en husholdning går ud og køber mad og basale fornødenheder en gang hver tredje dag.
Der er tale om den mest omfattende nedlukning i Kina, siden byen Wuhan blev isoleret i de første dage under pandemien.
Beijing er ved at forberede værtskabet for vinter-OL i februar, og myndighederne er i højt alarmberedskab over for pandemien og kæmper mod lokale smitteudbrud i flere byer.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie