Kina knytter tættere og tættere forbindelse til Afrika. Den kinesiske premierminister, Wen Jiabao, har lovet at give 10 milliarder dollar (cirka 50 milliarder kroner) i lån til afrikanske lande. Der er tale om penge, som kan eftergives, hvis modtagerne ikke formår at betale dem tilbage.
Wen fremsatte løftet under et todages Forum om Kina-Afrika Samarbejde, som bliver holdt i Egypten.
- Vi vil hjælpe Afrika til at opbygge den finansielle formåen, siger Wen ved begyndelsen af mødet på det egyptiske feriested Sharm-el-Sheikh.
Han lover også at sløjfe dele af afrikanske landes nuværende gæld til Kina.
- Kina er parat til at udbygge det praktiske samarbejde i Afrika, siger Wen Jiabao. Han tilbyder, at Kina kan optræde som mægler ved løsningen af spørgsmål om fred og sikkerhed.
Wen tilføjer, at Kina vil igangsætte miljøprojekter i Afrika. Blandt dem er 100 projekter, som skal sikre renere energi.
Kinesiske firmaer har tidligere investeret betydelige beløb i olie og råvarer i Afrika for at understøtte kontinentets økonomi, som er i vækst.
De kinesiske direkte investeringer i afrikanske lande var i 2008 nået op på 7,8 milliarder dollar (39 milliarder kroner), viser officielle tal fra Beijing.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde