Kinas sundhedsmyndigheder godkendte torsdag en kinesiskudviklet vaccine mod influenza H1N1, også kaldet svineinfluenza.
De kinesiske myndigheder er desuden ved at gennemgå ansøgninger fra ni andre medicinalfirmaer, der er i færd med at udvikle H1N1-vacciner.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har advaret om, at der kan blive mangel på vacciner, når vinteren, og dermed den traditionelle influenzasæson, nærmer sig på den nordlige halvkugle.
Mindst to dusin medicinalfirmaer verden over har travlt med at lave forsøg, fremstille vacciner og sende dem videre til kunderne, inden anden bølge af den globale pandemi ventes at komme.
Ifølge producenten bag den kinesiske vaccine, Sinovac, er en enkelt dosis nok til at beskytte mod smitte. Det tyder på et muligt gennembrud, i og med at de fleste eksperter har vurderet, at der skal bruges to doser vaccine pr. person.
Hans Trödsson, WHO's afgående repræsentant i Kina, sagde for nylig, at udviklingen af enkeltdosis-vacciner vil være "meget vigtigt, idet det betyder, at vi kan vaccinere dobbelt så mange".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker