Kina håber på glat samarbejde med USA's næste præsident
Kinas præsident, Xi Jinping, er begyndt at forberede sig på, at USA får en ny præsident. Han håber ikke, det går ud over samarbejdet mellem de to stormagter. Foto: AP/Esteban Felix
AP/Esteban Felix
Selv om USA's kommende præsident har kritiseret Kina, håber Xi Jinping på, at parterne kan samarbejde.
Kinas præsident, Xi Jinping, siger lørdag, at han håber på en "gnidningsfri overgang" i forholdet mellem Kina og USA, når Barack Obama forlader Det Hvide Hus til januar.
På et møde mellem de to statsledere roste præsidenten Barack Obama for at have styrket forholdet mellem de to stormagter.
Mødet forventes at være det sidste mellem de to, inden USA's kommende præsident, Donald Trump, flytter ind i Det Hvide Hus.
Republikaneren har under sin valgkamp udtalt sig kritisk om Kina i adskillige sammenhænge.
- Vi stor foran et afgørende øjeblik i forholdet mellem Kina og USA, siger Xi Jinping på mødet, der fandt sted i Perus hovedstad, Lima.
- Jeg håber, at begge sider vil fokusere på samarbejde, håndtere vores forskelligheder, og sikre at det bliver en gnidningsfri overgang i forholdet, tilføjer Jinping.
Republikaneren Donald Trump har anklaget Kina for at manipulere sin valutakurs. Han har også lovet at indføre afgifter på varer, der importeres fra Kina.
I 2012 kaldte han i øvrigt den globale opvarmning for et kinesisk svindelnummer.
Xi Jinping og Barack Obama har begge spillet vigtige roller i forbindelse med klimaaftalen fra Paris, der skal begrænse den globale opvarmning.
Barack Obama betegnede netop klimaaftalen som et eksempel på, hvad de to lande kan udrette, når de samarbejder.
Ud over at rose hinanden adresserede de to præsidenter også bestræbelserne på at forhindre Nordkorea i at opruste landets arsenal af atomvåben.
Ifølge en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus er begge lande stadig opsatte på at rydde den koreanske halvø for kernevåben.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker