Kina har taget tilløb til diskussion om rygeforbud
Kina, der er verdens største forbruger af tobak, overvejer at forbyde rygning på alle offentlige pladser. Offentligt ansatte opfordres til at holde op med at ryge på sygehuse, skoler og i busser. Men modstanden er stor.
Cigaretter er en fast del af Kinas sociale liv.
Hvis man sidder på en restaurant i Beijing er det sandsynligt, at man bliver budt på en cigaret af en anden gæst.
På sygehusene er der mange læger, som har en cigaret hængende i mundvigen, mens de har patientbesøg. Mange skoler i landsbyer er sponseret af tobaksselskaber, og der hænger plakater med slogan som "Rygning gør dig begavet."
Omkring halvdelen af alle mænd ryger, og hver tredje cigaret, der ryges i verden, tændes i Kina.
Men nu har landets regering besluttet sig for at ændre kurs. Tidligere på måneden kom opfordringerne til alle offentligt ansatte om ikke at ryge i offentlige bygninger, og nu forbereder regeringen at indføre et totalt rygeforbud på offentlige pladser.
I de seneste år er der flere og flere, som støtter op bag et rygeforbud, da det er blevet mere åbenbart, hvor mange liv, som bliver skadet af rygning.
Omkring en million mennesker dør hvert år i Kina af rygning, og antallet ventes at blive tredoblet inden 2050, viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Men der er også stærke kræfter, der arbejder imod et forbud. For eksempel Kinas statslige tobaksmonopol, der står for hele syv procent af statens indkomster.
Mange eksperter og privatpersoner tvivler derfor på, at diskussionerne om et forbud bliver taget alvorligt.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned