Kina idømmer en canadier dødsstraf for narkosmugling
Ifølge det kinesiske statsmedie Global Times har en domstol i det sydøstlige Kina idømt endnu en canadisk statsborger til døden. (Arkivfoto). Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix
Greg Baker/Ritzau Scanpix
Domstol idømmer en canadisk statsborger dødsstraf for at smugle methamfetamin, skriver kinesisk statsmedie.
En canadisk statsborger er blevet dømt til døden i Kina.
Det skriver den statsejede kinesiske avis Global Times tirsdag på baggrund af retsdokumenter.
Den canadiske statsborger er idømt dødsstraf for at have produceret og smuglet methamfetamin i Kina.
Dommen er blevet afsagt af en domstol i Guangdong-provinsen i den sydøstlige del af landet.
Identiteten på den dødsdømte canadier er ikke oplyst, og Global Times kommer ikke med yderligere detaljer i sagen.
Dommen er tidligt tirsdag morgen endnu ikke blevet bekræftet af de canadiske myndigheder.
Det er ikke første gang, at Kina har idømt en canadisk statsborger dødsstraf for narkosmugling.
Den 36-årig canadiske statsborger Robert Lloyd Schellenberg blev i november 2017 idømt 15 års fængsel i Kina for narkosmugling.
I januar blev hans straf ændret til dødsstraf.
Både Canada og USA har efterfølgende kritiseret Kina for dommen. Ifølge det amerikanske udenrigsministerium var dommen "politisk motiveret".
Sagerne om dødsstraf til canadiske statsborgere i Kina er kommet, mens Canada og Kina har befundet sig i en hård strid.
Striden begyndte, da canadiske myndigheder i december sidste år anholdt finansdirektøren fra den kinesiske telegigant Huawei, Meng Wanzhou.
Anholdelsen skete på anmodning fra USA, der ønsker hende udleveret til mulig retsforfølgelse. Siden har Kina tilbageholdt flere canadiere.
Meng Wanzhou skal næste gang møde op i retten i sagen mod hende den 8. maj i Vancouver.
Hun har desuden sagsøgt Canadas regering, politi og grænsekontrol, da hun mener, at hun fik krænket sine rettigheder under anholdelsen i Canada.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde