Kina indgår strategisk pagt med palæstinensere
Det palæstinensiske selvstyre har etableret et strategisk partnerskab med Kina ved møde i Beijing.
Kina og Det Palæstinensiske Selvstyreråd vil etablere et strategisk partnerskab.
Den beslutning er blevet offentliggjort efter et møde i Beijing mellem Kinas præsident, Xi Jinping, og præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas.
Præsident Xi siger, at Kina er parat til at spille en positiv rolle for den palæstinensiske side til at opnå international forsoning og for at fremme fredsforhandlinger.
I en erklæring fra det kinesiske udenrigsministerium onsdag bliver det understreget, at Kina altid har støttet det palæstinensiske folks sag og dets legitime rettigheder.
Den palæstinensiske præsident er i Beijing på et tre-dages besøg, hvor han håber at kunne demonstrere et nyt tæt forhold til Kina, efter at han ikke fik møder i stand med repræsentanter for USA's regering, da han var i New York ved FN's Generalforsamling sidste år.
Xi siger, at det er afgørende, at palæstinenserne får en uafhængig stat.
- Den fundamentale løsning ligger i oprettelsen af en uafhængig palæstinensisk stat baseret på grænserne i 1967 med Østjerusalem som hovedstad, siger Xi.
Han tilføjer, at det internationale samfund bør øge udviklingshjælp og humanitær bistand for at hjælpe palæstinenserne.
Fredsforhandlinger under ledelse af USA har været fastfrosset siden 2014.
Det er femte gang, Abbas er i Kina, som for nylig har styrket relationerne til flere nationer i Mellemøsten - ikke mindst til Saudi-Arabien.
Xi har overraskende haft stor succes ved at være mægler mellem Saudi-Arabien og Iran.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker