Kina isolerer 600.000 ved verdens største Apple-fabrik
Passagerer på den østlige banegård i Zhengzhou i den centrale del af landet, som blandt andet omfatter verdens største Apple-fabrik for telefoner. Kina isolerer nu omkring 600.000 personer i et industriområde på grund af corona. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Gigantisk industriområde praktiserer, at ansatte bor på arbejdspladsen uden kontakt med omverdenen.
Kina isolerer omkring 600.000 personer i et industriområde i millionbyen Zhengzhou i den centrale del af landet, som blandt andet omfatter verdens største Apple-fabrik for telefoner. Det sker, efter at der påvist 64 nye tilfælde af corona.
- Der indføres statisk ledelse i syv dage, oplyser de lokale kinesiske myndigheder. Det indebærer nedlukning med henblik på at forhindre smitteudbredelse. Dermed kan ingen gå ind eller ud af industrizonen i den kommende uge - medmindre de kommer med mad eller medicin.
Alle, som bor og arbejder i industrizonen, skal nu testes dagligt.
iPhone-fabrikken, som drives af det taiwanesiske selskab Foxconn, har flere hundredtusinder ansatte.
I sidste uge dukkede der billeder op på sociale medier, som viste tusindvis af arbejdere på vej væk fra fabriksanlæggene til fods.
Siden midten af oktober har flere tusinde ansatte forladt fabrikken efter anklager om, at coronasyge ansatte ikke fik behandling.
Foxconn har ikke opgivet detaljer om situationen, men selskabet siger, at de ansatte testes dagligt, og at der praktiseres en strategi, som går ud på, at de ansatte bor på arbejdspladsen uden kontakt med omverdenen.
Myndighederne har ikke gjort det klart, hvorvidt isolationen er knyttet til coronasmitte ved fabrikken.
Ud over de påviste 64 smittetilfælde i Zhengzhou i det seneset døgn så der påvist yderligere 294 asymptomatiske tilfælde i byen, som har 12,4 millioner indbyggere, hedder det videre.
De gentagne nedlukninger af de kinesiske storbyer har ifølge økonomer betydet faldende produktion i landet. Og det har været en prøvelse for millioner af borgere, der har været spærret inde i deres hjem gentagne gange.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker