Kina iværksætter ny kampagne mod korruption trods finanskrise
Kinas præsident, Xi Jinping, har på ny indledt en kampagne vendt mod korruption på en række forskellige områder i det kinesiske samfund. Kampagnen finder sted til trods for krise i landes finanssektor. (Arkivfoto). Foto: Noel Celis/Ritzau Scanpix
Antallet af efterforskninger af højtstående embedsmænd steg med 40 procent sidste år i forhold til 2022.
Kinas præsident, Xi Jinping, har på ny indledt en kampagne vendt mod korruption på en række forskellige områder i det kinesiske samfund.
Kampagnen finder sted til trods for krise i landes finanssektor.
I de ti år, hvor Xi har været ved magten, er mindst 4,7 millioner embedsmænd og offentligt ansatte blevet straffet for korruption.
Blandt de straffede er folk fra Kinas hemmelige raketforsvar, det kinesiske fodboldlandshold og eliten i kommunistpartiet.
Antallet af offentlige efterforskninger af højtstående embedsmænd steg med 40 procent sidste år i forhold til 2022, viser en opgørelse udarbejdet af avisen South China Morning Post, som har hovedkvarter i Hongkong.
Xi har understreget, at der er særligt fokus på at få stoppet gamle traditioner for uregelmæssigheder og manglende transparens i finansverdenen og bankerne og i statsejede sektorer til trods for kriser på ejendomsmarkedet.
Præsidenten fremturer med kampagnerne, selv om det kan medføre en nedkøling af landets økonomi.
- Xi mener ganske enkelt ikke, at økonomisk stabilitet er det vigtigste, selv om kommunistpartiet i meget vid udstrækning har brug for vækst og udvikling for at vinde støtte i befolkningen og kontrollere utilfredshed og klager, siger Alex Payette, som er leder af Cercius Gruppen, en konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i Kinas indenrigspolitik.
Han siger, at Xi har fokus på en række kriseramte industrier i bestræbelserne på at styrke partiets kontrol over økonomien,
- Det er Xis opfattelse, at de fleste problemer skyldes, at partimedlemmer lokkes på afveje i forhold til den korrekte ideologiske kurs, som partiet har anlagt, siger Payette.
- Det er opfattelsen, at degenereret korruption er en direkte følge af markedsmekanismer og udenlandske idéer, tilføjer han.
På Californiens Universitet siger Kina-kenderen Victor Shih også, at Xi ikke frygter turbulens i nøglesektorer som følge af indsatsen mod korruption.
- Han ønsker, at embedsmænd skal være rene og effektive, men han har reduceret lønninger og bonus for det store flertal. Det gør det mere fristende at give sig i kast med korruption, påpeger Victor Shih over for AFP.
Professor Andrew Wedeman ved Georgia State University vil ikke udelukke, at en del af ofrene for udrensninger kan være blevet beskyldt for korruption på grund af manglede loyalitet over for præsidenten.
De korruptionskampagner, som Xi gennemfører, adskiller sig fra dem, som blev gennemført under hans forgængere ved at være længere og mere intense.
Offentlig omtale af specielle sager bekræfter befolkningens mistanke om, at mange bureaukrater er korrupte, pointerer professor emeritus Vivienne Shue ved Universitetet i Oxford.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ældreformand: Rystende besparelser
Narkohund fik færten af lommen
13-årige Filuca fra Lolland til tops ved stort internationalt stævne
Tyve og ubehagelige typer i butikkerne: Netto tilbyder psykologhjælp til ansatte
Inviterer til stor åbning af historisk bygning
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Meget vand på kørebane spærrer spor
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Dom i Danmarks største sag om kontaktbedrageri
DMI: Kraftige tordenbyger over LF