Kina langer ud efter USA, efter at USA's præsident, Barack Obama, har haft besøg af Tibets åndelige leder, Dalai Lama, i Det Hvide Hus.
Kina siger, at mødet mellem Obama og Dalai Lama har skadet forholdet mellem Kina og USA.
- Denne handling er en alvorlig indblanding i Kinas interne anliggender, har stødt det kinesiske folks følelser og skadet det kinesisk-amerikanske forhold, hedder det i en skriftlig erklæring fra talsmand for det kinesiske udenrigsministerium Ma Zhaoxu.
Obamas møde med Dalai Lama var ellers et nedtonet møde, som godt nok blev holdt i Det Hvide Hus, men ikke i Det Ovale Værelse, hvor USA's præsidenter normalt mødes med andre verdensledere.
Kina havde på forhånd advaret USA om ikke at holde møde med Dalai Lama.
Obama understregede ved mødet med Dalai Lama vigtigheden af at beskytte menneskerettighederne for tibetanere i Kina. Men han understregede også, at USA's politik er, at Tibet er en del af Kina.
Obamas regering ønsker et stabilt forhold til Kina, der er en voksende militær og økonomisk magt, og som USA skylder milliarder af dollar.
I januar rullede USA den røde løber ud for Kinas præsident, Hu Jintao, ved et statsbesøg.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet