Kina lover at skære i drivhusgasser

Den kinesiske præsident, Hu Jintao, erklærer sig parat til at skære i Kinas udslip af drivhusgasser for at bekæmpe klimaforandringer.

Hu siger på FN's klimatopmøde i New York tirsdag, at Kina vil reducere udslippet af drivhusgasser med en mærkbar margin inden år 2020 baseret på niveauet fra 2005.

Præsidenten siger ikke noget om et konkret mål. Men han siger, at reduktionen vil blive målt i forhold til bruttonationalproduktet, hvilket ses som et udtryk for Kinas politik om at opretholde den hurtige økonomiske vækst.

Kina har sat som mål, at 15 procent af landets energiforbrug i år 2020 skal komme fra ikke-fossile energikilder.

/ritzau/Reuters

Kina vil skære i landets udslip af drivhusgasser, mens økonomien fortsat skal vokse. Kina kommer dog ikke med et konkret mål.

Offentliggjort Sidst opdateret