Kinas strid med Norge i forbindelse med tildelingen af Nobels fredspris til dissidenten Liu Xiaobo har haft uforudsete positive følger på en helt tredje front: konflikten har gavnet den skotske laks.
Nordmændene er blevet straffet af kineserne og har mistet en position, hvor Norge stod for eksporten af 90 procent af den laks, som blev fortæret i Kina, viser opgørelser fra den statsstøttede avis Global Times ifølge The Daily Telegraph.
Men de første fire måneder i år er eksporten til Kina af laks fra de norske fjorde faldet med 70 procent, mens de skotske producenter til gengæld har underskrevet nye aftaler om direkte eksport af laks til Kina.
Diplomatisk har Kina lagt Norge på is siden oktober, hvor Nobelkomitéen i Oslo meddelte, at fredsprisen var blevet givet til den kinesiske systemkritiker Liu - en forkæmper for demokrati, der er blevet idømt 11 års fængsel af de kinesiske myndigheder.
Alle politiske møder mellem Beijing og Oslo er blevet aflyst, og norske laks, der tidligere flød gennem tolden i Kina bliver nu holdt tilbage, fordi tolderne altid skal vente meget længe på, at forskellige papirer går i orden.
- Vi kan faktisk slet ikke få fisk ind i Kina mere, indrømmer Henning Beltestad fra Norges Lerøey Seafood, som er et af de mange norske selskaber, der lider under de kinesiske reaktioner på sidste års nobelpris.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker