Kina: Nyt udbrud i Beijing af coronavirus kan stamme fra Europa
Kunder med mundbind på madmarkedet Xinfadi i den sydvestlige del af Kinas hovedstad, Beijing. De kinesiske eksperter har et særligt øje til madmarketdet for at forstå, hvorfra et nyt udbrud af coronavirus kommer. Foto: Tingshu Wang/Reuters
Tingshu Wang/Reuters
Kina frigiver data om arvemasse i nyt udbrud af coronavirus, der kan have spredt sig fra madmarked.
Kina har frigivet data om arvemassen for den coronavirus, der senest har været i udbrud i hovedstaden Beijing.
Kinesiske eksperter siger, at genomet har ligheder med den coronavirus, som har ramt Europa.
Antallet af smittede i Beijing er nu tæt på 200.
Det var i Kina, at det nye coronavirus, der ramte verden, opstod. Det var i december i storbyen Wuhan, hvor det formentlig spredte sig fra et dyremarked til resten af verden.
Kina havde stort set fjernet coronavirus som en trussel, da et nyt udbrud tidligere på måneden ramte den kinesiske hovedstad
Kina er ekstrem forsigtig med det seneste udbrud. Titusinder af mennesker i Beijing er blevet testet for coronavirus, og hele nabolag er blevet lukket og isoleret. Skoler holder lukket, mens myndighederne forsøger at inddæmme en klynge med coronavirus på et madmarked, Xinfadi, i den sydvestlige del af byen.
Samtidig har Beijings 21 millioner indbyggere fået besked om ikke at rejse ud af byen.
Fredag er der meldt om yderligere 25 smittede i den kinesiske hovedstad. Det bringer det samlede antal ramte op på 183.
Torsdag delte de kinesiske myndigheder data om arvemassen i den nye coronavirus med WHO og det internationale videnskabelige miljø.
De første studier viser, at "det kom fra Europa". Men det adskiller sig fra det, som har spredt sig der, siger Zhang Yong fra det kinesiske center for bekæmpelse af sygdomme.
- Det er ældre, end det virus, der for øjeblikket cirkulerer i Europa, skriver han i en rapport.
Han antyder, at virusset kan være sluppet ind i Kina i importeret frosne fødevarer eller den øvrige import af fødevarer.
Virusset blev i første omgang fundet på skærebræt, der blev brugt til at partere norsk laks. Laksen er dog i mellemtiden sluppet fri for mistanke.
Men andre forskere advarer mod at drage for hastige konklusioner om coronaklyngen i Beijing.
- Det er muligt, at det virus, som nu er skyld i et udbrud i Beijing, er rejst fra Wuhan til Europa til nu tilbage til Kina, siger Ben Cowling, der er professor på Hongkongs School of Public Health.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker