Kina og Island enige om frihandelsaftale
Som det første land i Europa har Island mandag underskrevet en frihandelsaftale med Kina.
Aftalen vil udvide handlen mellem verdens næststørste økonomi, Kina, og den nordlige Atlanterhavsnation Island, som har været gennem en hård økonomisk krise, der startede i 2008.
Her blev landets næststørste bank, Landsbanki, blandt andet tvunget i betalingsstandsning af regeringen. Få dage efter måtte regeringen også overtager kontrollen i Glitnir, landets tredjestørste bank.
Den banebrydende frihandelsaftale med Kina blev underskrevet mandag, da den islandske statsminister, Johanna Sigurdardottir, var på officielt besøg i Kinas hovedstad, Beijing.
Aftalen kommer efter seks års forhandlinger mellem de to lande, så der er stor glæde fra begge parter over, at underskrifterne langt om længe er sat.
- Dette er en stor begivenhed i forhold til Kina og Islands relationer, siger den kinesiske premierminister, Li Keqiang.
- Det signalerer også vores dybe forhold, især vores økonomiske forhold, som nu er blevet løftet til nye højder, fortsætter han.
Kina har længe sagt, at de ønsker at spille en større rolle i Arktis.
I 2011 foreslog et stort kinesisk ejendomsselskab også at købe 300 kvadratkilometer jord i Island. Men forslaget udviklede sig til en række kontroverser og endte med at blive blokeret af den islandske regering.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned