Kina og Rusland afviser endnu at lykønske Biden med valget
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har forholdt sig tavs om resultatet af det amerikanske præsidentvalg. Man vil vente til der foreligger et endeligt resultat, siger talsmand. Foto: Alexey Nikolsky/Ritzau ScanpixAlexey Nikolsky/Ritzau Scanpix
Kina har noteret sig, at Biden har erklæret sig som vinder, men valget vil blive afgjort at loven, lyder det.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Hverken Kina eller Rusland vil endnu lykønske Joe Biden med sejren ved det amerikanske præsidentvalg. Resultatet er endnu ikke afgjort, lyder begrundelsen.
USA's siddende præsident, Donald Trump, har ikke accepteret valgnederlaget. Derimod vil han gå til domstolene med sine påstande om valgfusk i de delstater, der i sidste ende tippede til Joe Bidens fordel.
Alligevel har mange af verdens ledere lykønsket Biden og hans vicepræsidentkandidat Kamala Harris med sejren, efter at de blev erklæret som valgets vindere i weekenden.
Men få lande - herunder Kina, Rusland og Mexico - har endnu ikke lykønsket Biden.
- Vi har noteret os, at Biden har erklæret sig som vinder af valget, siger Wang Wenbin, talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, ifølge Reuters.
Annonce
- Som vi forstår det, vil det amerikanske præsidentvalg blive afgjort i overensstemmelse med amerikansk lov og procedurer.
Under Trumps fire år som præsident har forholdet til Kina været præget af en handelskrig og tiltagende spændinger mellem de to stormagter.
Også Rusland vil vente på det officielle resultat af det amerikanske præsidentvalg, før man vil kommentere resultatet.
Det oplyser Dmitrij Peskov, der er talsmand for præsident Vladimir Putin, på et pressemøde.
Han tilføjer, at Putin gentagende gange har sagt, at han vil er klar til at samarbejde med hvilken som helst amerikansk leder.
Og Putin håber, at man der kan findes en måde at normalisere relationen mellem USA og Rusland, siger Peskov.
I Mexico har præsident Andres Manuel Lopez Obrador lørdag ligeledes afvist endnu at lykønske Biden med valget.
Søndag lød det dog fra den mexicanske udenrigsminister, Marcelo Ebrard, at der er "stort potentiale" på vej i relationen til USA.
- Ud fra det, jeg har hørt af Joe Bidens tale, er det klart, at der vil være en samarbejdspolitik på et globalt niveau og med Mexico, siger han til den mexicanske avis El Universo ifølge AFP.
Trump omtalte under valgkampen i 2016 mexicanske migranter som voldtægtsmænd og narkohandlere, og han har gentagne gange lovet at bygge en mur mellem USA og Mexico.
Annonce
Alligevel har Mexicos præsident haft et venskabeligt forhold til Trump og et tæt samarbejde med USA.
Talsmand for Kinas udenrigsministerium siger, at "som vi forstår det, vil det amerikanske præsidentvalg blive afgjort i overensstemmelse med amerikansk lov". Her ses folk i Kina, der ser tv om det amerikanske valg, hvor Biden lørdag er blevet erklæret vinder. Foto: Jung Yeon-Je/Ritzau ScanpixJung Yeon-Je/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik