Et europæisk forsøg på at få FN til at fordømme Syriens voldelige nedkæmpelse af prodemokratiske demonstrationer mislykkedes onsdag på grund af modstand fra Rusland, Kina og Libanon, siger diplomatiske kilder i FN-hovedkvarteret i New York.
- Der vil ikke komme nogen FN-erklæring, siger en diplomat fra Sikkerhedsrådet.
Tidligere havde Storbritannien, Frankrig og Tyskland rundsendt udkast til en erklæring med en fordømmelse af de syriske myndigheders voldelige fremfærd.
I Syrien har 200 medlemmer af det regerende Baath parti fra provinsen Deraa og omliggende regioner trukket sig ud partiet i protest mod sikkerhedsstyrkerne i landet-
Ifølge en syrisk menneskerettighedsorganisation er 453 civile blevet dræbt siden opstanden begyndte i Syrien for seks uger siden.
Demonstrationerne begyndte i flere forskellige byer - blandt andet i Banias og Deraa, men de har endnu ikke nået hovedstaden Damaskus og storbyen Aleppo.
Demonstranterne kræver politiske reformer og præsident Bashar al-Assads afgang.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned