Kina opfordrer til en "stabil magtovergang" i Libyen og siger, at det er i kontakt med oprørernes Nationale Overgangsråd.
Det er det hidtil klareste tegn på, at Beijing anerkender, at oprørsstyrkerne er ved at fjerne Muammar Gaddafi fra magten i det nordafrikanske land.
Kina "respekterer den libyske befolknings valg og håber på en stabil magtovergang", siger talsmanden for det kinesiske udenrigsministerium, Ma Zhaoxu.
- Vi har altid tillagt Det Nationale Overgangsråd stor betydning ved problemløsningerne i Libyen og holder kontakt til det, siger talsmanden.
Kina understreger, at det håber den fremtidige regering vil handle effektivt og få de forskellige grupper til at arbejde samme og genoprette den sociale orden.
Beijing, der endnu ikke formelt har anerkendt oprørerne som Libyens nye ledere, har ligesom Rusland en tradition for at gå imod interventioner i andre lande - også når Vesten støtter dem i FN af humanitære grunde.
Kontakter til oprørsbevægelsen er blevet optrappet i Beijing i den seneste tid. Kina er verdens næststørste forbruger af olie og fik sidste år tre procent af dets importerede råolie.
Frankrig er i gang med planer om at holde et topmøde inden for kort tid, hvor der skal lægges fundament til et nyt Libyen.
Frankrig vil holde et møde for den særlige kontaktgruppe for Libyen, der blandt andet tæller USA, Storbritannien og også Danmark samt flere arabiske lande.
Frankrig var blandt de første vestlige lande til at lægge sin støtte bag oprørerne, da de i vinter gik i offensiven imod Muammar Gaddafi-regimet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde