Kina opretter milliardfond for Øst-og Centraleuropa
Beijing forstærker udvikling, som skal skabe dynamik og øget handel med østeuropæiske lande.
Kina har oprettet en investeringsfond på 10 milliarder euro (omkring 75 milliarder kroner), som skal finansiere projekter i det centrale og det østlige Europa, oplyser en af Kinas store banker.
- Fonden, som skal rejse 350 milliarder kroner til infrastruktur, til IT-produktion og til produktion af forbrugsvarer, hedder det i en erklæring søndag fra Kinas Industrielle og Kommercielle Bank.
Fonden blev formelt oprettet, da Kinas premierminister, Li Keqiang, i weekenden besøgte Riga i Letland.
Fonden er rettet mod Central- og Østeuropa, men den kan udvides til resten af Europa. Fonden vil operere på basis af almindelige forretningsprincipper.
Fonden er et led i Kinas bestræbelser på at spille en dominerende rolle i globaliseringen, og den er knyttet til landets "One Road One Belt - initiativ."
Dette initiativ skal skabe et nyt økonomisk landbælte omkring den gamle Silkevej gennem Centralasien, Mellemøsten og Europa. Samtidig udbygges forbindelser til havne i Afrika.
Dermed forstærkes en udvikling, som har fået Kina til at udvikle sig fra et fattigt indadvendt landbrugsland til et globalt produktionscenter.
Kina håber at skabe nye eksportmarkeder i europæiske lande.
- Kina har fordelen ved besparende produktionsudstyr og kapacitet, mens landene i Øst-og Centraleuropa har brug for mere industrialisering, hedder det i en tale, som den kinesiske premierminister holdt i Riga ifølge nyhedsbureauet Xinhua.
Li, der ikke lagde skjul på, at der var finansieringsproblemer, opfordrede også til mere samarbejde om "grønne projekter" som sol- og vindenergiprojekter, ligesom han understregede, at Kina er opsat på at importere højkvalitets-landbrugsvarer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde