Baggrunden er blandt andet faldende eksport til det gældsplagede Europa og USA og indgreb over for boligmarkedet i Kina, der viser klare tegn på overophedning.
De 8,1 procent i første kvartal (beregnet som årlig vækstrate) var en tydelig opbremsning i forhold til sidste kvartal 2011 på 8,9 procent.
Det er det laveste niveau i tre år.
- Den skuffende vækst er i tråd med vores forventninger om, at væksten i år sandsynligvis skal ned under otte procent for første gang siden 1999, siger økonom i Handelsbanken Thomas Haugaard.
- Vi fastholder vores forventninger om en vækst på 7,9 procent i år og ser stadig risiko for en endnu lavere vækst såfremt resten af verden igen skulle falde tilbage, eller boligmarkedskorrektionen i Kina løber løbsk, siger han.
Kina-kendere siger, at myndighederne i Beijing er afhængige af høje vækstrater for at kunne forhindre sociale protester og krav om politisk liberalisering.
Kina havde efter det globale finansielle sammenbrud i 2008 held med at investere store offentlige beløb i infrastruktur og produktion. Det har på et tidspunkt holdt væksten over 10 procent.
Men effekten af den store redningspakke er aftagende.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet