Kina, Rusland og Inden øger samarbejde på topmøde
I et indlæg på videokonferencen sagde præsident Vladimir Putin, at den russiske befolkning står mere samlet end nogensinde, efter at Wagner-gruppen rystede landet med et kortvarigt oprør. Foto: Alexander Kazakov/Ritzau Scanpix
Putin hævder, at den russiske befolkning står endnu tættere sammen efter Wagner-gruppens oprør.
Den kinesiske præsident, Xi Jinping, lovede tirsdag, at hans land vil arbejde sammen med medlemslandene af Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO) om at bekæmpe "protektionisme".
Det rapporterer statslige medier i Kina fra det virtuelle SCO-topmøde.
XI opfordrede i sit indlæg til, at Shanghai-alliancen, som blandt andet omfatter Rusland og Iran, styrker den regionale fred ved at styrke gensidig tillid og solidaritet.
I et indlæg på videokonferencen sagde præsident Vladimir Putin, at den russiske befolkning står mere samlet end nogensinde, efter at Wagner-gruppen rystede landet med et kortvarigt oprør.
- Den politiske ledelse i Rusland og hele samfundet har tydeligt udvist solidaritet og stor ansvarsfølelse for fædrelandets skæbne. Der blev dannet en forenet front mod forsøget på væbnet oprør, hed det i en tale fra Putin på SCO-topmødet ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax.
Putin takkede de deltagende ledere - deriblandt Xi og Indiens premierminister, Narendra Modi.
SCO omfatter foruden Kina, Rusland og Indien også Pakistan samt flere af de tidligere sovjetledere i Centralasien.
Russiske medier noterer, at Putin hidtil er den eneste, som har nævnt Ukraine på mødet, hvor Iran er blevet optaget som nyt medlemsland.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker