Kina sætter endnu et modul på sin rumstation og er snart færdig
Raketten med endnu et modul til Kinas rumstation blev opsendt søndag fra rumbasen Wenchang i det sydlige Kina. Modulet er nummer to på den permanente rumstation, der efter planen er færdig ved årets udgang. Foto: -/Ritzau Scanpix
Går alt, som Kina har planlagt, er "Paladset i Himlen", Kinas permanente rumstation, klar til brug, når det bliver jul. Der mangler lige to moduler endnu.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den tre mand store besætning på rumstationen, som Kina er i færd med at bygge, har fået mere plads at boltre sig på i kredsløbet om Jorden.
Mandag blev endnu et modul koblet til rumstationen Tiangong - "Paladset i Himlen" - og dermed har Kinas rumfartsindustri taget endnu et stort skridt for at få stationen færdig.
Det er Tiangongs andet modul. Det blev søndag sendt op fra Kinas rumcenter Wenchang på øen Hainan i det sydlige Kina.
Det 23 ton tunge Wentian-modul blev koblet fra Long March 5B-raketten 10 minutter efter opsendelsen, skriver Reuters.
Tv-stationen CTV betegner opsendelsen som "en succes".
Annonce
Mandag rapporterede Kinas statslige medier så, at Wentian med succes er koblet til rumstationens hovedmodul, Tianhe.
Det modul blev opsendt som stationens første tilbage i april 2021. Det er beboelseskvarter for taikonauterne, som Kina kalder deres astronauter.
Det nye modul er nået frem til rumstationen og blevet tilkoblet. Her er astronauten Chen Dong på arbejde i modulet. Eller rettere taikonauten, som astronauter i Kina populært kaldes i Vesten. Ordet kommer fra taikong, der er mandarin for ordet "rummet". Foto: Guo Zhongzheng/Ritzau Scanpix
Nu er Wentian også på plads. Det er her, at taikonauterne skal gennemføre videnskabelige eksperimenter.
Wentian indeholder desuden en luftsluse, skriver Reuters. Den skal bruges, når besætningen på et senere tidspunkt skal arbejde uden for Tiangong - altså foretage rumvandringer.
Desuden bliver der kortvarig indkvartering for tre taikonauter i forbindelse med udskiftning af besætning.
Under rotation er der seks taikonauter om bord, men normalt er der kun tre.
De tre nuværende taikonauter på stationen blev opsendt i begyndelsen af juni.
Det er det tredje besætningshold til at leve på rumstationen, og de tre ventes afløst i december, fortæller tv-stationen CBS.
Rumstationen er ikke færdig endnu.
Nyhedsbureauet dpa skriver, at der ventes endnu et modul opsendt i oktober - det tredje.
Annonce
Og i december opsendes det fjerde, og det er ifølge dpa det sidste.
Et af de to moduler er et forskningsmodul, der kaldes Mengtian.
Når rumstationen er færdig, vil den veje 66 ton, skriver nogle kilder. Andre siger 90 ton. Den vil have form som et stort "T".
Tiangong-rumstationen ventes ifølge AFP at lægge sig i et kredsløb om Jorden i en højde på 400-450 kilometer.
Det kaldes et lavt kredsløb.
ISS, Den Internationale Rumstation, der også er i kredsløb, suser rundt om Jorden i nogenlunde samme højde som den, Tiangong efter planen skal lægge sig i.
Mandag klokken 13.31 var ISS ifølge det europæiske rumagentur (ESA) i kredsløb i en højde af 420 kilometer og lå over det sydlige Afrika.
Den kinesiske rumstation er ifølge AFP bygget til at holde sig i sit kredsløb i mindst 10 år.
Den har en masse, der menes at være omkring en femtedel af ISS's masse.
USA har sat sig imod, at Kina kom med i samarbejdet om ISS, hvis første modul blev opsendt i 1998. Den første besætning ankom til ISS i år 2000.
Annonce
ISS er et samarbejde mellem USA, Rusland, Canada, Europa og Japan.
Planen er, at ISS skal sendes på pension som udtjent i 2024.
Nasa, den amerikanske rumadministration, har imidlertid sagt, at rumstationen potentielt kan holdes i drift til 2028.
Krigen i Ukraine har i øvrigt skabt nogle problemer i samarbejdet. Men foreløbig ser det ud til, at både Rusland og USA stadig er om bord i det fælles ISS-projekt.
/ritzau/
Kina og rumfart
* Kina har store ambitioner om udforskning af rummet og er i fuld gang med at prøve at opfylde dem. Her er nogle af Kinas projekter:
* En permanent rumstation i kredsløb om Jorden. Den skal bruges til videnskabelig forskning, siger Kina. Den kan være klar til brug inden årets udgang.
* Næste år planlægger Kina at opsende et rumteleskop, der skal være 350 gange kraftigere end Nasas Hubble-teleskop. Det skal placeres i samme kredsløb som den permanente rumstation, sådan at det kan repareres, hvis det skulle blive nødvendigt.
* Kina har også lavet ekspeditioner til Månen. De har sendt et fartøj til Månen og foretog i 2019 en landing på Månens bagside, hvor ingen nation tidligere er landet. Der er tale om ubemandede ekspeditioner.
Seneste artikler
Slutter tre dage af med togbusser
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Lynnedslag i landejendom
Dropper kirkegård: Stigende interesse for at blive begravet i skoven
Kommende læger har valgt øerne til: - Basen her er ret god
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Gård til salg for svimlende millionbeløb
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Lynnedslag i landejendom