Kina er også blevet træt af de somaliske pirater og har sendt flådefartøjer til Adenbugten for at beskytte skibe fra somaliske pirater, oplyser statslige kinesiske medier fredag. Det sker 10 dage efter, at et kinesisk fragtskib blev kapret af bevæbnede pirater.
Kineserne har sendt to fregatter, der skal afløse to andre kinesiske fregatter, som for øjeblikket patruljerer i de pirathærgede sejlruter i Adenbugten. Det er den fjerde kinesiske flådestyrke, der er sendt til regionen siden slutningen af sidste år, oplyser det officielle nyhedsbureau, Xinhua.
I sidste uge blev det kinesiske kulfragtskib De Xin Hai, med 25 besætningsmedlemmer om bord, kapret af pirater i Det Indiske Ocean, nordøst for Seychellerne.
De to fregatter skal støtte et forsyningsskib, der har været på patrulje i området i omkring tre måneder, rapporterer Xinhua.
Kinesernes flådestyrke består af flere end 700 mand, herunder en specialenhed, og den vil være udstyret med to helikoptere, citeres en unavngiven talsmand for at sige.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde