Kina sender køretøj til månen
Kineserne tager mandag et nyt skridt i sit ambitiøse rumprogram, når de forsøger at skyde en raket til månen med et køretøj om bord. Hvis missionen bliver en succes, vil det være en milepæl for Kina som rumnation.
Den guldfarvede månebil, som bærer navnet "jade-kaninen", har seks hjul og vingeagtige solpaneler, og den kan køre op til 200 meter i timen. Det er første gang, at Kina sender et køretøj til månen.
Raketten bliver affyret klokken 1.30 lokal tid fra Xichang-rumfartscentret i den sydvestlige del af Kina, rapporterer det statsstyrede tv-netværk CCTV.
En opgradering af Kinas rumprogram har høj prioritet hos præsident Xi Jinping, der har sagt, at Kina skal etablere sig som en supermagt i rummet. Kineserne halter i øjeblikket bagud teknologisk i forhold til USA og Rusland.
Kina sendte mennesker ud i rummet første gang i 2003 og vil sende en rumstation i kredsløb inden år 2020. Forskere i Beijing drøfter også muligheden for at sende en mand til månen på et tidspunkt efter 2020.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde