Sporerne på det fredede vartegn er muligvis permanente.
Det skriver Kinas officielle nyhedsbureau Xinhua.
En sælger gav lov til at lade bilen køre en tur på den århundrede gamle mur som led i et reklamefremstød.
Episoden har gjort kineserne meget oprørte.
- Vi kan ikke tolerere, at Ferrari bruger den antikke byport til at lave et show, hvor de ødelægger muren. Hvis du ikke respekterer byen, fortjener du ikke at være her, siger en indbygger i Nanjing.
En kran løftede bilen op på muren, og på en video, der ligger på internettet, kan man se en blodrød Ferrari lave 360 graders vendinger på muren.
Dagen efter forsøgte rengøringsfolk forgæves at skrubbe de sorte dækspor af de grå mursten.
Den berørte del af muren kan dateres tilbage til Ming-dynastiet 1368-1644.
Ferrari har undskyldt episoden på sin hjemmeside.
Den italienske sportsvognsproducent skriver, at den respekterer kinesisk kultur, og at den arbejder på at løse problemet, som distributøren Kuaiyi Automobile stod bag.
Det kan dog være for sent at rette op på skaderne.
- De strukturelle skader kan være mindre synlige i øjeblikket, men de er meget skadelige, siger bevaringsekspert Yang Guoqing.
Episoden er med til at understrege vreden over den voksende kløft mellem rige og fattige i Kina, hvor skamløs ekstravagance og rigdom tiltrækker mere og mere kritik.
I øvrigt kostede det Ferrari mere end 12000 dollar (68900 kroner) at organisere kørslen på muren.
Se Ferrari sportsvognen drifte her:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=SSJyURNaLVo#t=82s
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned