Kina beskylder et ny amerikansk rådgivningsudvalg i den amerikanske kongres for at være ensidigt, efter at panelet har udarbejdet en rapport, der siger, at den kinesiske regering i stigende grad trænger ind i amerikanske computernetværk for at samle nyttige data om landets militær.
I rapporten fra det særlige udvalg for økonomi og sikkerhed mellem de to store lande hedder det, at der er flere og flere beviser for, at den kinesiske stat er involveret i sådanne aktiviteter.
Men en kinesisk regeringstalsmand, Qin Gang, kalder rapporten et angreb på Kina.
- Det er en rapport, som ikke tager hensyn til kendsgerningerne, og som er meget ensidig. Den er politisk motiveret, siger han.
Kina tilbageviser jævnligt sådanne beskyldninger.
Det amerikanske udvalg, der blev nedsat i 2000 for løbende at analysere forholdet til Beijing, kalder i rapporten Kina det mest aggressive land i forbindelse med spionage mod USA. Spionagen har til formål at skaffe kineserne oplysninger, som kan anvendes til moderniseringer af landets væbnede styrker og af landet økonomi,.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker