Kina sporer nervegas ved Nordkoreas grænse

Kina har opdaget spor af den dødelige nervegas sarin ved grænsen til Nordkorea. Beijing mener, at gassen er lækket i forbindelse med en ulykke eller eksperimenter, skriver den japanske avis Asahi Shimbun med en henvisning til anonyme kilder i det kinesiske militær.

Det kinesiske militær har øget overvågningen langs grænsen, efter at man både i november sidste år og i februar i år sporede sarin i luften.

Sarin blev udviklet i Tyskland før første verdenskrig, men blev for alvor kendt i 1995, da medlemmer af Aum Shinrikyos sandhedskult brugte det i et terrorangreb i Tokyos undergrundsbane. Angrebet kostede 12 mennesker livet og flere end 5500 blev såret.

/ritzau/AFP

Spor af nervegiften sarin er blevet sporet i luften ved Kinas grænse til Nordkorea. Det var sarin, der blev brugt ved et terrorangreb mod Tokyos metro i 1995.

Offentliggjort Sidst opdateret