Kina svarer USA igen med ny told med omgående virkning
Kina og USA er på vej ind i en handelskrig, efter at de to lande har indført højere toldtariffer fredag morgen dansk tid. Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix
Scanpix/Nicolas Asfouri
Efter USA's told mod Kina er trådt i kraft, har Kina svaret igen med umiddelbar effekt, siger ministerium.
Kina har med omgående virkning indført told på amerikanske varer, efter at USA fredag morgen har pålagt ny told på en række varer fra Kina.
Det bekræfter en talsmand i udenrigsministeriet i Beijing.
- Efter at USA har aktiveret tariffer rettet mod Kina, så har Kinas tiltag mod USA fået virkning omgående, siger Lu Kang i udenrigsministeriet.
Talsmanden vil ikke oplyse værdien af den told, der er indført. Men handelsministeriet i Beijing har tidligere fremlagt en liste over varer, som dollar for dollar modsvarer USA's told til en værdi af 34 milliarder dollar.
Kina og USA kommunikerer løbende om toldspørgsmålet, fortæller Lu Kang, og amerikanerne kender til fulde Kinas holdning, påpeger han.
Den kinesiske regering er ikke interesseret i høje toldtariffer. Flere kinesiske havne har udsat godkendelse af varer fra USA.
Lokale toldkontorer venter ifølge flere kilder, som nyhedsbureauet Reuters har talt med, på nærmere instrukser om, hvordan de skal agere.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet