Kina anklager vestlige lande for ikke at tage nok ansvar for verdensøkonomien. Både USA og Europa må vise mere politisk vilje til at overvinde gældskrisen, mener kinesiske medier.
Beijing-avisen Folkets Dagblad, som er talerør for topledelsen i Kina, skriver, at europæerne og amerikanerne må vise vilje til at løse gældsproblemerne, som ifølge dagbladet har rødder i svagheder i de vestlige demokratier.
- Man må forstå, at hvis USA, Europa og andre avancerede økonomier ikke tager ansvar, så vil det skabe alvorlige hindringer for en stabil udvikling i den globale økonomi, skriver avisen, som mener, at de vestlige holdninger er udtryk for "grov egoisme".
Kina er USA's største kreditor. Den politiske topledelse i Kina har endnu ikke reageret offentligt på nedgraderingen af USA's kreditværdighed.
Nyhedsbureauet Xinhua langer ud efter "kortsigtede politiske skænderier" i Washington.
- Amerikanerne bliver nødt til at se den ubehagelige kendsgerning i øjnene, at de dage er fordi, hvor de kunne låne sig ud af de problemer, som deres egne fejltagelser har skabt, hedder det i kommentaren fra Xinhua.
Nyhedsbureauet fastslår i sin kommentar, at styret i Kina har al den ret, som nogen kan have, til at gå i rette med amerikanerne og deres gældsproblemer. Også fordi, som det hedder, det drejer sig om at sikre de aktiver, kineserne har bundet i amerikansk valuta.
- Med mindre Washington foretager væsentlige nedskæringer af USA's gigantiske udgifter til militæret og i sine oppustede velfærdsudgifter, bliver nedvurderingen et forspil til langt værre beskæringer i landets kreditværdighed, skriver Xinhua.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker