I en kommentar skriver nyhedsbureauet Xinhua, der er det kinesiske regimes talerør, at "de fleste arabiske lande er begyndt at indse, at USA og Europa med et smil gemmer en kniv i ærmet".
- Med andre ord betyder det, at mens de ser ud til at handle ud fra humanitær bekymring, så nærer de i virkeligheden ambitioner om hegemoni, lyder dommen fra Xinhua.
Kina boykottede sammen med Rusland fredagens udenrigsministermøde i Tunis for Syriens Venner.
60 udenrigsministre fra den arabiske verden, EU og USA var samlet for at finde nye veje til at løse den syriske konflikt. Blandt deltagerne var Danmarks udenrigsminister, Villy Søvndal (SF).
Både Kina og Rusland nedlagde tidligere på måneden veto i FN's Sikkerhedsråd mod en resolution om Syrien, der støtter en overgangsregering og præsident Bashar al-Assads afgang.
Xinhua skriver, at Kina ikke deltog i mødet i Tunis, fordi det ønsker mere klarhed om formålet.
Nyhedsbureauet er forvisset om, at de arabiske lande "vil sikre sig, at en tragedie magen til Libyen ikke udspiller sig i Syrien".
Xinhua kommenterer ikke den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clintons, bemærkninger på mødet i Tunis.
Her konstaterede hun, at det er nødvendigt med et kinesisk og russisk kursskifte over for Syrien for at kunne komme videre.
- De må forstå, at de kommer i et modsætningsforhold til ikke bare det syriske folks stræben men også hele Det Arabiske Forår, mente Clinton.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub