Kina advarer nu det internationale samfund om, at det "ingen ret har til at blande sig" i sagen om den åbenmundede kinesiske kunstner Ai Weiwei, der er blevet tilbageholdt mistænkt for nogle ikke nærmere definerede økonomiske forbrydelser.
Talsmand i Kinas udenrigsministerium Hong Lei bekræfter rapporter i de statslige kinesiske medier om, at avantgardekunstneren søndag blev taget i forvaring i Beijing.
Vestlige regeringer og menneskerettighedsorganisationer har udtrykt støtte til Ai Weiwei, der blev tilbageholdt, da han forsøgte at gå om bord i et fly til Hongkong, men Kina tolererer ikke udenlandsk kritik.
- Ai Weiwei mistænkes for at stå bag økonomisk kriminalitet. Det har intet med menneskerettigheder eller ytringsfrihed at gøre, siger Hong Lei, der over for journalister afviser at svare på yderligere spørgsmål om sagen.
Ai, der er født i 1957, er kun en blandt flere systemkritikere i Kina, som er blevet tilbageholdt i Kina, efter at der på internettet har været opfordringer til i Kina at gennemføre demonstrationer i stil med dem, der har rystet den arabiske verden.
Udenrigsminister Lene Espersen (K) ser med stor bekymring på de kinesiske myndigheders tilbageholdelse af Ai Weiwei.
- De kinesiske myndigheder kender den danske holdning til menneskerettigheder generelt og retssikkerhed mere specifikt. Den seneste tids udvikling med et stigende antal vilkårlige tilbageholdelser af personer i Kina er dybt bekymrende og noget, vi fra dansk side tager afstand fra, siger Espersen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker