Kina vil gøre sit yderste for at sikre succes under de internationale forhandlinger i København i december om en ny klimatraktat.
Det sagde den kinesiske chefforhandler i klimaspørgsmål, Xie Zhenhua, mandag ifølge statslige medier.
- Drøftelserne med udviklingslande bør intensiveres for at sikre vores fælles interesser, sagde Xie til parlamentarikere.
Kina regner sig selv som udviklingsland i forbindelse med bestræbelserne på at udarbejde en ny aftale, som skal afløse Kyoto Protokollen fra 2012.
Kina er sammen med USA verdens førende udleder af CO2 og andre drivhusgasser, som bidrager til den globale opvarmning.
Den kinesiske regerings møde med ledende parlamentarikere varer i fire dage, og i løbet af perioden ventes Xie at præsentere udkast til nye kinesiske love om klimaændringer og vedvarende energi.
Lovene kan være en strømpil om, hvilken holdning Kina vil indtage på klimatopmødet i København. Hidtil har den kinesiske regering insisteret på, at industrilandene har hovedparten af ansvaret for at gøre en klimaindsats, fordi de historisk har udsendt mest CO2.
Desuden har Kina hidtil været modvillig over for at binde sig til bestemte mål for CO2-udledningen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde