Kina vil gøre sit bedste i København
Kina vil gøre sit yderste for at sikre succes under de internationale forhandlinger i København i december om en ny klimatraktat.
Det sagde den kinesiske chefforhandler i klimaspørgsmål, Xie Zhenhua, mandag ifølge statslige medier.
- Drøftelserne med udviklingslande bør intensiveres for at sikre vores fælles interesser, sagde Xie til parlamentarikere.
Kina regner sig selv som udviklingsland i forbindelse med bestræbelserne på at udarbejde en ny traktat, som skal afløse Kyoto Protokollen fra 2012.
Kina er sammen med USA verdens førende udledere af CO2 og andre drivhusgasser, som bidrager til den globale opvarmning.
Den kinesiske regerings møde med ledende parlamentarikere varer i fire dage, og i løbet af perioden ventes Xie at præsentere udkast til nye kinesiske love om klimaændringer og vedvarende energi.
Lovene kan være en strømpil om, hvilken holdning Kina vil indtage på klimatopmødet i København. Hidtil har den kinesiske regering insisteret på, at industrilandene har hovedparten for at gøre en klimaindsats, fordi de historisk har udsendt mest CO2.
Desuden har Kina hidtil været modvillig over for at skulle binde sig til bestemte mål for CO2-udledningen.
/ritzau/AFP
Kina vil samarbejde med andre udviklingslande om en fælles holdning forud for klimatopmødet i København. Den kinesiske chefforhandler lover et aktivt bidrag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned